logo

Voksne mænd

Wordpress

Tack, ditt mail är skickat
Oj, något gick fel. Försök igen om en liten stund.

En voksen mand behøver testosteron for at bevare alt det, der blev opbygget i løbet af puberteten, dvs. muskulatur og hårvækst. Adskillige hjernefunktioner har også behov for en fortsat testosteronpåvirkning, såsom sexlyst og interesse for sex, sindstilstand og psykisk energi.

Blodets normale testosteronniveau ligger på mellem12 og 35 nmol/l og varierer i løbet af døgnet. Niveauet kan være op til 30 procent højere om morgenen (mellem kl. 7 og 10) end andre tider på døgnet. Det laveste testosteronniveau ses typisk mellem kl. 18 og 22. Disse udsving er mest markante hos yngre mænd og udlignes med alderen. Døgnrytmens rolle er endnu ukendt. Ved måling af testosteronniveauet er det dog vigtigt at tage blodprøver om morgenen, eftersom de eksisterende referenceværdier er standardiseret efter morgenværdierne.

Fra 40-års-alderen falder testosteronniveauet hos mænd med gennemsnitligt 0,4 procent om året. Faldet i testosteronniveau varierer fra mand til mand og afhænger mere af andre sygdomme og overvægt end af stigende alder. Hovedparten af alle raske mænd har normalt testosteronniveau, selv når de kommer op i 80-90-års-alderen.

Udseende og præstation

Testosteron bevirker, at manden bevarer sin kropsbehåring. Det øger også aktiviteten i talgkirtlerne og regulerer dermed hudens kvalitet.

Kroppens sammensætning, dvs. forholdet mellem muskler og fedt, afhænger i høj grad af testosteronniveauet. Testosteron stimulerer dannelsen af nye muskelproteiner, som opbygger muskler, og samtidig mindsker det ophobningen af fedt i fedtceller. Testosteron menes også at have betydning for dannelsen af nye fedt- og muskelceller, idet tilvæksten sker i form af muskler, når der er testosteron til stede, og af fedtceller, når der er en mangeltilstand.

Testosteron er også nødvendigt i forbindelse med opbygning og opretholdelse af skelettet. Ved testosteronmangel mindskes knoglemassen, hvilket øger risikoen for knoglebrud.

Seksualitet og forplantningsevne

Testosteron er nødvendigt for en normal sexlyst og erektionsevne. Hvis testosteronniveauet falder til under det normale niveau, mindskes seksualdriften og interessen for sex. Evnen til at få og bevare erektion mindskes, når testosteronniveauet falder yderligere. Et tegn på testosteronmangel kan være fravær af morgenerektioner. Ved testosteronmangel kan mænd både opleve problemer med at få udløsning, og at udløsningens volume forringes. Ejakulatvolumenet kan blive mindre, hvilket skyldes, at de kirtler, som danner den væske, der udgør den største del af ejakulatet, er afhængige af testosteron for at bevare deres normale funktion. Hvis man har et normalt testosteronniveau, er der ingen fordel ved at øge niveauet yderligere, da dette ikke medfører nogen stigning i den seksuelle præstationsevne.

Testosteron produceres i testiklerne, og der er det lokale testosteronniveau 100 gange højere end i resten af kroppen. Det høje indhold af testosteron i testiklerne er nødvendigt for normal sædproduktion. Ved behandling med testosteron opnås normale niveauer i blodet og kroppens væv, men ikke de ekstremt høje niveauer, der normalt forefindes i testiklerne. Derfor kan testosteronbehandling ikke bruges til at stimulere sædproduktionen. Mænd, som lider af testosteronmangel som følge af mangel på de overordnede hormoner LH og FSH, behandles med disse hormoner.

Mentalt og følelsesmæssigt velbefindende

Testosteron har effekt på centralnervesystemet og påvirker seksuel stimulering. Denne effekt har også positiv indvirkning på personens velbefindende, intellekt, præstationsevne, arbejdslyst og humør.

Tipsa en vän

  • send mail
Tack, ditt mail är skickat
Oj, något gick fel. Försök igen om en liten stund.