logo

Testiklernes funktion

Wordpress

Tack, ditt mail är skickat
Oj, något gick fel. Försök igen om en liten stund.

Testiklerne har to primøre funktioner, produktion af testosteron og dannelse af sæd. For at have et normalt niveau af sædceller kræves en normal testosteronproduktion. Eftersom testosteron produceres i testiklerne, er indholdet her meget højere end andre steder i kroppen. Det er nødvendigt for sædproduktionen.

Tilførslen af hormon til blodet sker via udskillelse. Testiklernes produktion og udskillelse af hormonet testosteron styres af signaler fra hjernen. Fra en lille kirtel i den nederste del af hjernen – hypofysen – udskilles det overordnede kønshormon LH, (luteiniserende hormon), som igen stimulerer testiklernes testosteronproduktion. De rette hormonniveauer opnås gennem et tilbagekoblingssystem, der fungerer lige som en termostat. Når blodets indhold af testosteron er korrekt, mindskes LH-udskillelsen, så hele systemet kommer i balance.

Sædproduktionen stimuleres af et andet hypofysehormon, FSH (follikelstimulerende hormon). Reguleringen af FSH sker via signaler fra de sædproducerende rør i testiklerne, som meddeler, at sædproduktionen er i gang. LH og FSH kaldes gonadotropiner, dvs. kønskirtelstimulerende hormoner. Figuren nedenfor viser signaltrafikken mellem hjernen og testiklerne skematisk.

Tipsa en vän

  • send mail
Tack, ditt mail är skickat
Oj, något gick fel. Försök igen om en liten stund.