logo

Årsager

Wordpress

Tack, ditt mail är skickat
Oj, något gick fel. Försök igen om en liten stund.

Testosteron produceres i testiklerne. Testiklernes funktion styres af to områder i hjernen, hypothalamus og hypofysen. Årsagen til testosteronmangel kan derfor enten skyldes testiklerne eller hypothalamus/hypofyse-systemet.

Testosteronmangel, der skyldes testiklerne

Mænd kan være født uden testikler eller kan have nedsat funktion som følge af en ulykke eller et kirurgisk indgreb. Testosteronmangel kan også skyldes genetiske faktorer, f.eks. ved ”Klinefelters syndrom”. Dette er en genetisk sygdom med kromosomafvigelsen XXY, dvs. et X-kromosom for meget, som rammer ca. 1 ud af 660 drengebørn. Disse drenge har som oftest behov for testosteronbehandling for at komme i puberteten, og senere behøver de vedligeholdende behandling resten af livet for at kunne opretholde normale testosteronværdier.

Betændelse (inflammation) i testiklerne, f.eks. efter fåresyge og en række andre sygdomme, kan også medføre nedsat testosteronproduktion.

Årsager i hjernen

Hypothalamus i hjernen producerer hormoner, som stimulerer testosteronproduktionen i testiklerne. Hvis niveauet af disse hormoner er lavt, producerer testiklerne ikke testosteron.

Hormonudskillelsen fra hypothalamus kan være nedsat pga. gendefekter (f.eks. ”Kallmans syndrom”). Undervægt på grund af sygdom, ekstrem fysisk træning eller spiseforstyrrelser kan også nedsætte aktiviteten i hypothalamus.

Årsagen til testosteronmangel kan også ligge i hypofysen. Mangel på hypofysehormon kan være medfødt eller kan skyldes en skade på hypofysen.

En lang række sygdomme og andre faktorer, såsom stofmisbrug, stråling og miljøgifte, kan også nedsætte funktionen i hjernens kontrolsystem og medføre testosteronmangel.

Aldersrelateret testosteronmangel

Kønshormonproduktionen kan falde hos mænd i takt med at alderen stiger, men testikelfunktionen ophører normalt aldrig helt.

Testosteronmangel kan medføre, at man havner i en negativ cirkel. For eksempel viser studier, at mænd med diabetes ofte har et lavere testosteronniveau.

Tipsa en vän

  • send mail
Tack, ditt mail är skickat
Oj, något gick fel. Försök igen om en liten stund.